Varmegalleriet /

Udstillinger 2001

NB Listen over udstillinger er ikke komplet.

Bemærk reglerne for ophavsret.
Klik på de små billeder for at se udstillingsplakaten i stor størrelse.
Dobbeltklik evt. for at gøre billedet lille igen.


Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  

KIRSTEN ANKJÆR BÆKGAARD   6. - 31. januar 2001

Det er måske for meget, at kalde Kirsten Ankjær Bækgaard for fast inventar i galleriet, men det er nu tredje gang vi skal se hendes meget spændende malerier på vore vægge.
Det er særligt spændende denne gang, fordi Kirsten har fortalt os, at hun med denne udstilling vil vise os en serie billeder i en helt ny stil.
Kirsten har bl.a udstillet på de censurerede udstillinger KS i Tistrup og KP i Århus.
Kirsten Ankjær Bækgaard er medlem af B.K.F. og KKS.


DULCINÉA BRITO   3. - 28. februar 2001

DULCINÉA BRITO er født 1954 i staten Bahia i nordbrasilien. Hun har tegnet og malet siden hun var ti år. Som syttenårig flyttede hun til Rio de Janeiro, hvor hun blev barnepige hos den berømte brasilianske kunstner Anna Maria Maiolino. Det blev starten på hendes karriere, idet Anna Maria straks så hvilket talent hun bar på.
I 1976 drog hun til Italien for at studere videre og efter en udstilling hjemme i Brasilien vendte hun tilbage og bosatte sig i Rom for at studere på Academy of Fine Arts.
Siden har Dulcinéa udstillet på mange gallerier og museer i Italien og Brasilien og har modtaget 2 guldmedaljer på udstillinger i Italien.

Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  


Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  

ANNE KAMPMANN   5. - 29. marts 2001

Den i Norge bosiddende, danske maler ANNE KAMPMANN, der vil vise en række af sine eventyrlige malerier og træsnit. De skildrer på en herlig, næsten naiv, måde forholdet mellem dyr og mennesker.
Som en norsk kritiker har skrevet: Litt klumpet og betagende følsomt på samme tid.
ANNE KAMPMANN har siden 1982 haft en lang række seperatudstillinger, hovedsageligt i Norge, men også i bl.a. Overgaden i København og Museet for Samtidskunst i Roskilde.
Fra år 2ooo modtager hun i Norge Statens Garantiindtekt.


Minimal XII  -  100 kunstnere   26. maj - 18. august 2001

Endnu en gang håber vi at det lykkes at stable denne mammutudstilling på benene så betids, at vi er klar til ferniseringen.
Igen i år fylder vi galleriet med maleri, foto, grafik , skulpturer og meget andet i én veltillavet pærevælling. Kokken er igen Tom M. Jensen, der ikke sover de sidste dage før ophængningen.

Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  


Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  

DORTE KRABBE DEBUTERER   1. - 27. september 2001

DORTE KRABBE, der er født i 1966, er uddannet på Århus Kunstakademi hos Karen Højsgård Nielsen og Erik Poulsen.
I 1992 og 1993 nød hun godt af et statsstipendiat til Kunstakademiet i Firenze.
Dorte har to gange deltaget i Forårsudstillingen på Charlottenborg og én gang i Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie og desuden i en række gruppeudstillinger.
Nu glæder hun sig til at fylde vort gulv og vore vægge med sine skulpturer, relieffer og ståltrådstegninger.


CARSTEN RÜTTING SCHWEITZ   29. september - 31. oktober 2001

CARSTEN RÜTTING SCHWEITZ, der udstiller i oktober, er en erfaren kunstner. Født i 1929 og debut i 1956. Det er blevet til en lang række udstillinger bl.a. sammen med sammenslutningerne MULT og CHARLOTTENBORGMALERNE. 4 gange har han deltaget i Forårsudstillingen på Charlottenborg.
Carsten har, blandt andet i kraft af sit medlemskab af MULT, vist sine værker utallige steder i Europa.
Udstillingen her i galleriet, vil som titlen antyder, bl.a. omfatte en serie helt nye collager inspireret af ophold i en række af Europas hovedstæder.

Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  


Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  

JØRGEN REGEL  -  60 års fødselsdagsudstilling   3. - 29. november 2001

Thomas Rockwell i »Dansk Kunst 97«:
“Man bliver ikke snydt ved mødet med Jørgen Regels dejlige billeder. Denne beskedne maler fortjener langt mere anerkendelse på den danske kunstscene. Hans små tegninger vidner om en præcis iagttagelsesevne og hans akvareller om en sikker farvesans, men det er i de større malerier, hans talent kommer til fuld udfoldelse.
Han beskæftiger sig med det erotiske på en lun og sensuel måde. Der er lidt naivistisk og ukompliceret over hans motiver...”


KAI LANG 70 ÅR   1. - 30. december 2001

Som en gave til VARMEGALLERIET arrangerer HENNING CHRISTIANSEN, URSULA REUTER CHRISTIANSEN, JOHN DAVIDSEN, STEFFEN JØRGENSEN, BJØRN NØRGAARD, TRYGGVI OLAFSSON og OLE SPORRING en udstilling.

Ferniseringen på denne udstilling blev noget helt ud over det sædvanlige med happenings af kunstnerne Henning Christiansen, John Davidsen og Bjørn Nørgaard.
Se reportagen fra ferniseringen.

Klik på billedet og se udstillingens plakat. Dobbeltklik, og billedet bliver lille igen!  




Til toppen af denne side
Opdateret d. 18.12.2001